At være sammen om det der er svært, frem for at sidde alene, er hele ideen med vores projekt.
Her er hvad vi gjorde, til inspiration.

Vi valgte at samle nogle lokale kræfter og invitere til fællesspisning. Vi kaldte det “en aften i håbets tegn”. Vi kontaktede Stevns Klint Experience, som meget gerne lagde lokaler til og stod for maden.
Vi inviterede tre oplægsholdere og havde et “dogme” for vores aften.
- At oplægsholderne skulle være lokale
- At der ikke skulle bruges powerpoints
- At oplægsholderne hver får ½ time
- At oplægsholderne skal give noget af sig selv
- At oplægsholderne skal give folk noget med hjem de kan gøre
Hos os på Stevns blev det
- En præst – Anne Charlotte Adams, præst i Store Heddinge
- En klovnechef – Sif Emilie Berg, chef for Hospitalsklovnene.
- En adfærdspsykolog – Anders Colding-Jørgensen, forfatter og foredragsholder